Biografi
Lige siden jeg var helt lille har der været 4 store ting i mit liv, der agerer som bærende pæle i mit liv:
Mad, Musik, Film- og teknologi og Sport.
Jeg vil sige at de har fyldt nogenlunde lige meget, men hvis jeg skulle vælge en af dem at gå fremad med, har jeg længe været sikker på at det skal være Film- og Tech. Det er det jeg tænker på mest, det er en af de få ting jeg konsekvent tænker på hver dag.
​

Musik har været der for mig siden jeg var helt lille, og indtil for kort tid siden har det for det meste været underbevidst, hvor vigtigt det egentligt var for mig.
Jeg er så derefter kommet frem til at jeg er afhængig af musik, jeg høre et eller andet næsten alle mine vågne timer.
Min smag har aldrig rigtig været så ortodoks.
Jeg kan huske at da jeg gik i børnehave hørte jeg Nickelback og Metallica med en af pædagogerne, og min kærlighed for hård musik har ikke rigtigt ændret sig.

fodbold var i mange år det jeg ville, jeg gik til det i 10 år, 3 gange om ugen, indtil at jeg kunne mærke at nu var det film!
Jeg har dog vedligeholdt den fysiske træning så vidt som muligt, og dyrker nu noget der hedder calisthenics med min bedste ven.
​
Jeg går meget op i at man har et godt fysisk helbred, især inde for filmbranchen, hvor man kan komme til at løfte på tungt udstyr, eller side ned foran en skærm hele dage i streg.

Jeg har altid været med til at lave mad, om det var min egen madpakke eller aftensmad. Min far har fortalt mig om at jeg startede med at snitte grøntsager med en lille smørekniv da jeg var bare 3 år gammel, og jeg har været en del af køkkenet lige siden.
Vi har, lige siden jeg kan huske, vurderet kvalitet, dyrevelfærd og miljø over alt andet når det gælder vores mad, og jeg ved at det er en ting jeg vil blive ved med at prioritere højt i mit liv fremadrettet.
Jeg har altid rodet med teknologi, om det har været min første Nintendo, min telefon, eller en computer, har det altid været fedt for mig at bruge mediet, og finde ud af hvordan det virker.
​
Jeg har bygget min egen computer, valgt komponenterne og sat dem sammen i kabinettet på mit spisebord. Jeg går altid meget i detaljer om hvordan alt fungerer i mit værktøj, lige fra kamera til pc, og går meget op i at det skal være i orden.
